Vi tilbyder

Løbestil

Her kan du læse om hvad din løbestil kan betyde for din krop og forskellige årsager til løbeskader

Der findes næsten lige så mange forskellige måde at løbe på, som der findes mennesker. Nogle menneskers løbestil er mere hensigtsmæssig end andre. Kroppens vægt forplanter sig op til 3 gange i kroppens led for hver skridt. Derfor kan en biomekanisk fejlstilling være problematisk og føre til forskellige typer af skader.

 

Op mod 80 % af alle løbere bliver skadet i større eller mindre omfang hvert år. De hyppigste løbeskader er smerter i knæskalområdet, løberknæ, svangseneirritation, meniskskader i knæet og skinnebensirritation. Som det fremgår, er knæet mest udsat og det er overbelastningsskader i senevævet der dominerer. Man ved fra forskningen at skinnebensirritation er den hyppigste skade hos nybegyndere. Årsagerne til at løbeskaderne opstår er mange.

 

De væsentligste risikofaktorer for løbeskader er:

  • Tidligere skader.

  • Ændringer i træningsmængde og -intensitet.

  • Forhøjet BMI.

 

Desuden ved man at en træningsmængde over 64 km. pr. uge disponerer for skader. Andre riskofaktorer er alder, køn, smidighed, kropsbygning, hvilket underlag man træner på, sko, ernæring, restitution og opvarmning.

Hedensted Fysioterapi og Træning har specialuddannede fysioterapeuter der kan tilbyde dig at lave en komplet løbestilsanalyse. På vores løbebånd vil vi via en videooptagelse afdække de mindste detaljer i dit løb. Vi udarbejder et relevant træningsprogram, vejleder omkring ændret valg af løbesko samt evt. konstruktion af korrigerende indlæg.

Jeg er et afsnit. Klik her for at tilføje din egen tekst eller redigere mig. Det er nemt.

Sådan foregår en løbestilsanalyse

En fysioterapeutisk løbestilsanalyse hos én af Fit&Sund´s certificerede løbetrænere/løbecoaches giver dig mulighed for at få afdækket mulige udviklingsområder og dermed optimere dit løb.
 

Det kan være i tilfælde af at du har en skade eller smerter forbundet med dit dit løb, du ønsker at komme af med. Det kan også være et tilbud til dig, som er helt ny løber og gerne vil have indsigt i hvad der kan gøres for at få den bedste løbestil til lige netop dig. Tilbuddet retter sig også til sub-elite og elite løberen, der ønsker at forbedre teknik og finde ”svage” områder.


Løbestilsanalysen varer en time som indledes med en samtale for at få afdækket dine ønsker og mål med analysen.

Derefter foretages en screening af din muskelstyrke, mobilitet og koordination

Efter dette filmes du på løbebånd

Til sidst samler vi sammen op på de 3 elementer, samtale, screening og videomateriale.
 

Efter konsulationen vil vi fremsende et specifikt træningsprogram til dig samt råd og vejledning omkring dit løb.

Der er efterfølgende mulighed for at lave en eller flere opsamlinger. Dette er et tilkøb


Pris for løbestilsanalysen inkl træningsprogram: 800 kr


Ønsker du at høre mere? Kontakt:

Fysioterapeut og Certificeret løbecoach/træner

Venessa Jensen

vanessa@hedenstedfysioterapi.dk

Fysioterapeut og Certifiseret løbecoach/træner 
Dannie Lindved Mortensen

dannie@hedenstedfysioterapi.dk

Hedensted Fysioterapi og Træning ApS

Bytorvet 27 C, 1sal.

DK - 8722 Hedensted

Tlf.: 75 89 25 22

Mail: klinik@hedenstedfysioterapi.dk

  • White Facebook Icon

Åbningstider

Fysioterapien

Mandag 6.00 - 20.00

Tirsdag 6.00 -  18.00

Onsdag 6.00 -  18.00

Torsdag 6.00 - 20.00

Fredag 6.00 - 16.00

Træningcenteret

Alle dage 5.00 - 23.00